Vidensguide
Lær, hvordan du plejer dine Duckfeet®-sko og sikrer, at de holder i årevis.
GENEREL PLEJE
Vi anbefaler at smøre et tyndt lag læderbalsam eller skocreme på dine duckfeet®-sko med jævne mellemrum. Brug ikke for meget på én gang, men hellere lidt mindre og oftere. Lad skocremen sidde et par minutter, og polér bagefter med en blød klud. Brug gerne et skohorn, når du tager dine sko på – det gør dem nemmere at få på, og bagsiden bliver ikke slidt eller ødelagt. Bind eller lyn også gerne skoene eller støvlerne helt op, når du tager dem af – så er de nemmere at trække af.
Rengøring af læder
Hvis skoene bliver snavsede, skal du rengøre dem med en fugtig klud. Lad skoene tørre grundigt, og behandl læderet igen med skocreme eller læderbalsam. Vær opmærksom på kanter og sømme, som også skal behandles for at vedligeholde læderet og beskytte skoene mod vand. Crepegummisåler kan blive hårde ved lave temperaturer, men det kan undgås ved at opbevare skoene ved en temperatur mellem 20-25C. Hvis sålerne bliver hårde, kan du stille skoene på en varm radiator, indtil crepegummiet er blevet blødt igen. Undgå kontakt med opløsningsmidler. Det kan gummiet ikke tåle og kan opløses.
FUGT
Opbevar dine sko et tørt og luftigt sted. Hvis dine sko bliver våde, kan du fylde dem med krøllet avispapir og lade dem lufttørre. Når de er helt tørre, kan du igen anvende læderbalsam eller skocreme. Lædersko bør ikke tørres på en radiator - læderet bliver udtørret og porøst. Hvis læderet får vandpletter, skal du tage en klud og gøre hele skoen let fugtig. Behandl læderet bagefter som beskrevet ovenfor. Det er bedst at skifte sko hver dag. Giv dine sko en dags hvile, så de kan afgive fodens fugt og tørre grundigt.
Naturligt vandafvisende
Dit fodtøj er naturligt vandafvisende, hvilket gør det velegnet til brug i regn eller sne. Men hvis de bliver helt gennemblødte, kan du fylde dem med krøllet avispapir og lade dem lufttørre. Undgå at tørre læderstøvler, -sko og -sandaler på en radiator, da den intense varme kan udtørre og beskadige læderet. Når de er helt tørre, skal du anvende en læderplejecreme for at bevare læderets tilstand.
Sådan blødgør du hårde såler
Regelmæssig brug og en smule bøjning vil hjælpe med at blødgøre crepegummisålerne.